18. januar 2010

Af Stina Vrang Elias, adm. direktør, FBE/FUHU

Hvor langt er vi fra regeringens mål om, at 85 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i 2010? Det diskuterer regering og opposition i disse dage.

Hvis vi ser på de unge, der får deres ungdomsuddannelse registreret hos Danmarks Statistik, er tallet 79,7 pct. i den seneste prognose fra Undervisningsministeriet.

Tager vi nu dem med, der har fået en ungdomsuddannelse i udlandet og ikke har ladet den registrere – eller som har opnået kvalifikationer svarende til en ungdomsuddannelse og derefter har taget en videregående uddannelse – er tallet 4,2 procentpoint højere. 83,9 pct. af en ungdomsårgang forventes altså at få mindst en ungdomsuddannelse.

Oppositionen mener, at regeringen slører en negativ udvikling og snyder på vægten i forhold til målsætningerne fra Velfærdsforliget i 2006, når de tager de ekstra 4,2 procentpoint med. Målsætningen blev jo oprindelig formuleret sådan, at mindst 85 pct. af en ungdomsårgang skal tage en registreret ungdomsuddannelse i 2010 – og hele 95 pct. i 2015. Så når de ekstra 4,2 procentpoint medtages, er målet jo langt fra så ambitiøst, som regeringen lagde op til.

Regeringen siger på sin side, at de 4,2 procentpoint skal regnes med, da de unge jo har fået kvalifikationer svarende til en dansk ungdomsuddannelse. Det er meningsløst at give unge, der har opnået kvalifikationer svarende til en dansk ungdomsuddannelse andetsteds, endnu en ungdomsuddannelse ene og alene for at leve op til et arbitrært fastsat politisk mål. Og det synspunkt må man jo give regeringen ret i.

Danmarks konkurrencekraft afhænger af, at så mange unge mennesker som muligt får en uddannelse, der svarer til deres potentiale. Vi kan simpelthen ikke være ambitiøse nok, når det gælder uddannelse.

Så set fra min stol som udenforstående iagttager bør de 4,2 procentpoint selvfølgelig regnes med. Men samtidig synes jeg, at vi skylder os selv og de unge at justere det overordnede mål, så det svarer til intentionerne bag det oprindelige forlig – nemlig, at ca. 4 procentpoint flere af en ungdomsårgang skal have kvalifikationer svarende til en ungdomsuddannelse.

Regeringen bør med andre ord måles på, om 89 pct. af en ungdomsårgang har fået mindst en ungdomsuddannelse i 2010. Målsætningen om, at vi i 2010 skal helt op på 95 pct., er der derimod ingen grund til at opjustere, da det i sig selv ligger på kanten af det opnåelige.

Uanset hvordan vi opgør tallet, må vi desværre se i øjnene, at de reformer, der er gennemført, siden målsætningen blev fastsat i 2006, ikke har formået at hæve den andel af en ungdomsårgang, der forventes at tage en ungdomsuddannelse. Andelen er tværtimod faldet.

Der er derfor rigtig god grund til at sætte fornyet fokus på, hvordan vi får flere til at tage en ungdomsuddannelse, så virksomhederne kan få den dygtige arbejdskraft, de efterspørger. Og de unge de kvalifikationer, der er nødvendige for at klare sig på fremtidens arbejdsmarked.

Regeringen har med Marienborg-møderne sidst på måneden valgt at fokusere på grundskolen. Det er også min vurdering, at det er der, hunden ligger begravet. Mange af de unge, som kommunerne i dag sender videre til uddannelsesinstitutionerne, har simpelthen ikke de nødvendige kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Løsningen ligger ikke i at sænke niveauet på ungdomsuddannelserne men i, at kommunerne i langt højere grad end hidtil fastholdes på deres ansvar i uddannelseskæden.

Indlægget blev bragt på Altinget | 18. januar 2010